Simon Carstensen - Sommer 2009
Har været med siden han var 5 år 
Simon Carstensen er årgang 93 og spiller i B 93!

Simon Carstensen er årgang 93 og spiller i B 93!
"Jeg startede i klubben da jeg var knap 5 år, og udover et smut til Lyngby har jeg altid spillet i B 93"
Simon er en dygtig fodboldspiller, fordi han er forudseende, er fysisk stærk og har den rette vindermentalitet.
Han spiller i midterforsvaret på B.93' U17 hold, og det har han gjort så godt i 2009, at han har deltaget i samlingerne på Talentcenter Øst og har været til samlinger med U16 landsholdet i Vildbjerg. Desværre blev det ikke til en udtagelse til landsholdet, det skal nok komme.
Simon tror på sig selv og er sikker på, at han med de optimale rammer, som A-licens klubben på Østerbro byder ham, igen kommer i betragtning til landsholdet.
"Min målsætning er at komme på ungdomslandsholdet og at debutere og at blive en fast mand på B 93 førstehold"
Efter sommerferien begynder Simon på Team Copenhagens nye Elite Idræts Akademi. Her er han optaget sammen med 8 andre fodboldspillere og nogenlunde det samme antal atletikudøvere. Det betyder, at Simon får mulighed for at træne om morgenen 2 dage om ugen samtidig med, at han tager en studentereksamen på Øster Borgerdyd Gymnasium.
I fritiden er Simon sammen med sine venner og slapper gerne af med at se spansk fodbold i fjernsynet, hvor FC Barcelonas Xavi er den store helt " fordi jeg synes, at han kan det hele", fortæller Simon begejstret.
Vi tror, at Simon kan fortsætte B 93-trenden ved at udvikle sig til en forsvarsspiller på allerhøjeste niveau. Han har forudsætningerne for at gøre det, og med en ungdomsuddannelse, der er strikket perfekt sammen og ligger tæt på både hjem og B 93, ligger den jo lige til højrebenet!
Bjørn Rasmussen
Talenttræner i B 93
