Mathias Redsted - vinter 2010
En fodboldspiller der kan nå helt til tops
Mathias har spillet i Brøndby IF i 6½ år han kom til klubben fra Slaglille Bjernede G & I. Han har været hele forløbet igennem i vores talentskole fra U11 og foreløbig til U17. Har også spillet enkelte kampe på U19. Desuden er det også blevet til et par optrædener i reserveholdskampe, bl.a. havde Mathias fornøjelsen af at holde Zuma i et jerngreb, lige efter at han var ankommet til FC Nordsjælland i en af disse reserveholdskampe.
Mathias er anfører på U17-holdet og spiller stopper eller højre back. En rolig og forudseende forsvarsspiller. Han er hurtig og dygtig til at bruge den force, både i det dybe forsvarsspil, men også til den aggressive del, når der er behov for det.
Har været fast omkring landsholdstruppen i sin årgang, og foreløbig er det blevet til 7 x U16-landskampe og 8 x U17-landskampe, her mere som højre back end stopper.
Det bliver spænde at følge Mathias fremover, han har mange af de fodboldkvaliteter, som en moderne fodboldspiller har brug for, og som anfører er han også godt i gang med at modnes til at løse den mentale del af fodbolduddannelsen som er uhyre vigtig for at nå helt til tops.
Talentchef Kim Vilfort
Brøndby IF
